Maya Bisgaard Grantzau

Født: 12. september 2009

Maya Bisgaard Grantzau blev født ved kejsersnit den 12. september 2009 kl. 12:11.

Med en kampvægt på 2010 gram er vores lille pige klar til at indtage verdenen (efter hun har taget lidt på i vægt og lægerne giver os lov til at tage hjem).


5. oktober 2009

En ny dag med vejning. Vægten har vendt og stiger nu (forsigtigt) til 2.105 gram. Vores lille pige spiser godt til selvom hun bliver godt træt efter et måltid. Nu kæmper vi bare med at få hendes temperatur til at forblive helt stabil. Udsigt til hjemsendelse svinger stadig (afhængig af hvem man spørger). Men snart...

4. oktober 2009

Efter et par dage på barselsgangen har Maya og Maria endelig fundet en rytme i deres amme-etablering. Det er gået hurtigt, og selvom vores lille pige har tabt sig 20 gram så går det rigtig godt. Hun spiser jævnligt og sover godt ind imellem. Når hun har spist er hun meget udmattet :)

Sonden er kommet ud. For første gang ser vi et lille barn uden en grøn ledning i næsen og et plaster på kinden!

Hjemsendelsen er kommet nærmere. Sygeplejeskerne har sagt at forsætter det på denne måde så kan vi se frem til at holde weekend hjemme i næste uge. Men ingen høje håb endnu - vi ser tiden an...

29. september 2009

Maya skulle have skiftet sonden og det gav lejlighed for Maria til at tage et par billeder af hende for første gang uden en grøn snor i næsen.

I dag (den 30. september) er vi endelig blevet flyttet til AY (barselsgangen på Y2) og er fra nu af en lille familie med eget værelse. Udsigterne inden hjemsendelse måles dog stadig i uger, men der er fremskridt i amningen hver dag. Vejningen i dag sagde 2.130 gram så vi stiger stille og roligt.

27. september 2009

I går var Maya i bad for første gang. Starten var lidt hård, men da hun mærkede at mor blev ved med at holde fat gik det lidt nemmere.

Vi (læs: Maria og Maya - far er udenfor her) er gået i gang med amme etablering. Det er ikke så let som ("jeg") man skulle tro og det tager hårdt på kræfterne. Men vi er nu næsten færdige på Neonatal og venter på en plads på AY (Y2 eller Mor/Barn afsnittet).

Vi har også haft vores første nat sammen med Maya alene - det er svært når man ikke længere har en skærm at kigge på med overvågning, men vi (mor og far) klarer den (Maya sover fra det hele...).

23. september 2009

Maya har idag taget lidt på - hun vejer nu 1930 gram og er snart tilbage på sin fødselsvægt på 2010 gram. Hun har haft over et døgn uden fald i hendes iltning af blodet så både moderen og faderen er meget stolte :)

2 nye billeder er tilføjet i højresiden...

19. september 2009

Lidt forsinket kommer her en lille opdatering fra dagen i går (fredag).

Maya klarer sig rigtig godt. Efter modne overvejelser har læger og sygeplejesker besluttet at Maya er stor og stærk nok til at blive taget ud af kuvøsen (kun 1 uge efter fødsel). Vi er naturligvis lykkelige for deres beslutning!

Hun har nu fået hendes første sæt (lyserøde) tøj på (og farmors hue) (se billede til højre) og er kommet i en vugge med varmeunderlag. Så slut med "microbølgeovn" til os :)

16. september 2009

Vores lille pige klarer sig flot. På trods af sin alder har hun allerede fundet ud af hvordan man bruger en sut og hvordan den kan hjælpe med at trøste en når man er ked (eller... måske er det mor og far der har fundet ud af det) :)

I eftermiddag er hun blevet lagt i lys da hun er ved at få lidt gulsot. Det er ikke farligt, men lyset er forebyggende og indtil videre skal hun ligge i lyset i 2 døgn.
5. oktober 2009



4. oktober 2009





29. september 2009



26. september 2009







23. september 2009






19. september 2009



16. september 2009



13. september 2009